En klagesang!

Gider du ikke læse brok, suk og selvmedlidenhed - stop blot her!

Fiona har gået fra den ene bakterielle infektionssygdom til den anden de sidste 3 uger:
Halsbetændelse, skarlagensfeber og i dag har hun fået konstateret børnesår i et rigtig ledt og stort væskende sår :(
Nu står den på penicillin i en uge - igen igen!!

Derforuden er hun løbet i en træls sommerforkølelse.

Jeg orker bare slet ikke mere sygdom. Bekymrer mig enormt meget om, at den lille kan melde sin ankomst hvornår det skal være. Og det er ikke lige med i mit lykkelige familiebillede, at storesøster har børnesår og er snotforkølet når lillesøster kommer.

Fiona har sidste uge i børnehaven i næste uge. Og hun skal da have sagt ordentlig farvel. Men nu kommer hun måske slet ikke derned - hun må først komme igen når såret er lægt. Og det kan jeg med mit sortseersyn godt tro kommer til at tage en god uge.

Og hvor skal hun være når jeg skal føde og være indlagt nogle dage til amningen er etableret???

Ja ja, mutter-fit. Det ku jo også tænkes, at du føder i weekenden eller uden for normal børnehaveåbningstid - hvad gør du så?

Fiona har et par store storesøster, der næsten står i kø for at tage sig af deres lillesøster og mormor og morfar står også klar, så det skal nok gå og det løser sig nok.

Farmand arbejder som en sindsyg - han kan slet ikke vente til det nye job starter 1. august. Så ham ser vi ikke meget til.

Og fødslen - ja, den lader vente på sig. Og selvom jeg mentalt bare slet ikke er klar til at føde, så ville det være godt snart at være på den anden side af det. 15. juli overtager vi vores nye hus og skal igang med at flytte. Det kan jeg bare slet ikke overskue, så jeg tror jeg camperer på mine forældres sofa mens det står på. Jeg vil ikke risikere at amningen ikke kommer igang fordi vi stresser løs herhjemme.

Alt i alt har jeg bare slet ikke det overskud, der skal til når man venter en bebs i løbet af få dage/uger, skal flytte og har sygt barn. Suuuuuuk!!